|
Odense, den 14. august 2008
Igennem længere tid har Flora DECO arbejdet på, at sikre gode og anstændige forhold for de medarbejdere, der arbejder for Flora DECO´s leverandører i 3. verdens- lande. Som resultat kan Flora DECO A/S nu introducere ”Skildpadde-mærket” på alle keramiske lagervarer.
Det er vigtigt for os som virksomhed, at vore leverandører lever op til en etisk forsvarlig produktion. Etisk forsvarlighed indgår som et kerneområde i virksomhedens værdisæt. Vi er også af den opfattelse, at den enkelte forbruger lægger vægt på ”bløde værdier”, når han eller hun køber blomster eller planter med planteskjulere – derfor ønsker vi at fortælle forbrugerne, at netop vore leverandører lever op til etisk forsvarlig produktion”, siger Adm. Direktør Pia Stès. ”Skildpadde-mærket” symbolisere etisk forsvarlighed”, siger Pia Stès videre. ”Ligesom skildpaddens skjold beskytter skildpadden, sikrer vor mærkning, at vore leverandører beskytter sine medarbejdere. Leverandøren er etisk forsvarlig efter vore højeste standarder, og vi sikrer dermed leverandørens medarbejdere ordentlige forhold, blandt andet at der ikke anvendes børnearbejde, der ikke forefindes diskriminering og at arbejdsforhold og -tider er ordentlige”, forsætter Pia Stès.
Da der ikke findes et officielt mærke, der viser at produkterne er etisk forsvarligt produceret, har Flora DECO valgt selv, at iværksætte et sådant mærke. Dermed kan forbrugeren se, at produkterne er korrekt og etisk forsvarligt produceret.
Mærkningen sker på alle nye lager-varer, og mærket, der viser en skildpadde, er diskret fastgjort i bunden på de keramiske planteskjulere sammen med en evt. stregkode. Udover keramiske varer vil snart alle andre varegrupper, såsom zink-, glas- og kurvevarer, kunne Skildpadde-mærkes.
Flora DECO A/S er en moderne skandinavisk designvirksomhed, der markedsfører planteskjulere og designartikler til førende europæiske gartnerier, grossister, plante eksportører og detailkæder. Flora DECO A/S forretningsgrundlag er, at udvikle tidssvarende og prisgunstige produkter, der produceres under anstændige og forsvarlige vilkår og som markedsføres til professionelle kunder, der søger værditilvækst ved videresalg. For yderligere information kontakt da:
Adm. Direktør Pia Stès Flora DECO A/S Holkebjergvej 95 5250 Odense SV T: +45 63 17 23 00 www.floradeco.dk
|